Velkommen til

Kastrup Sejlklub

Ungdomsafdelingen

 

Kastrup Sejlklubs ungdomsafdeling er der, hvor man lærer at sejle. Vi sætter stort fokus på fællesskab og deltager aktivt i kapsejlads og camps for at udvikle de unge sejlere igennem hele deres tid.
 
Se med her: https://www.instagram.com/kastrup_ungdomssejlere/     
 
Fra Påske til efterårsferien mødes vi hver onsdag kl 16:15 ved jollehuset og træner sejlads. I vinterhalvåret sejler vi i weekenderne når vejret tillader det, samt supplerer med tovværks-, førstehjælps- og teorikurser.
 
 Så snart man kan svømme 200m med svømmevest i havet, lytte efter hvad træneren siger og har gåpåmod kan man starte som sejler. Dette er typisk fra 8 år / 2. klasse – kontakt: kastrup.ungdomssejlere@gmail.com


Begyndere starter som udgangspunkt i Optimistjolle, der er det perfekte udgangspunkt for at lære alt hvad der er værd at vide om sejlads, vind, vejr og balance.

Når man er vokset ud af Optimistjollen kan man rykke op i RS Feva XL, som er en topersoners jolle med storsejl, fok og gennaker. Denne jolle er en god start på topersoners sejlads og skaber et tæt sammenhold mellem besætningerne og forbereder dem på næste trin som kan være Hobie Cat eller kølbåd.

Så snart evnerne er til det kan man komme med til kapsejlads der er en fantastisk mulighed for at afprøve sine evner, møde andre sejlere og blive en del af et engageret fællesskab omkring sejlads. I Kastrup sejlklub bestræber vi os på at have et tæt samarbejde med vores nabo klubber med udsigt til Øresund, være sammen og at deltage i stævner.