Velkommen til

Kastrup Sejlklub

Klubbens historie

Kastrup Sejlklub blev stiftet den 15. juni 1927 og er hjemmehørende i Tårnby Kommune.
 
Vi har således holdt 90 års fødselsdag i 2017.
 
Kastrup Sejlklub har været så heldige at finde et par gamle bøger med referater fra fortrinsvis generalforsamlinger og bestyrelsesmøder og lignende fra den spæde start tilbage i 1927 og helt frem til den 9. marts 1965.
 
Når vi får nogle ledige stunder, vil de blive lagt op på hjemmesiden.
 
Vi synes, at det er spændende at læse om de ting og sager, som blev håndteret for mere end 90 år siden, da klubben var helt nystiftet.
 
Også den gang følte Kastrup Sejlklun et ansvar for udviklingen af selvfølgelig klubben, men også havnen og kendskabet til sejlerlivet. Der blev derfor taget initiativ til forbedringer i og omkring klubben med deltagelse af klubbens medlemmer, hvilket var en god måde at få et godt klubliv.
 
Foreløbig kan den første del af klubbens historie findes her på hjemmesiden.
 
Vi har efter bedste evne forsøgt at referere ordret, som det er skrevet. Derfor er der et par steder, hvor vi har sat et ?, når det ikke har været muligt at tyde, hvad der skulle stå. Alle referater fra den gang er i sagens natur skrevet i hånden og med den tids skrift, hvilket ikke har gjort det nemmere, men det har også sin charme.
 
Bemærk også at vi har genfortalt i omvendt rækkefølge, således at forstå, at de ældste referater findes sidst i historien. Det anbefales derfor at starte nederst på siden.
 
God fornøjelse med historien.