Velkommen til

Kastrup Sejlklub

Kære Sejlere

Den 11. maj 2023 starter vi med torsdagsmatcherne, og ligesom sidste år vil vi rigtig gerne have mange både på vandet, og derfor gør vi det nemt og mere uformelt og langt mindre "kapsejlads agtigt" i traditionel forstand at komme rundt på ”banen”. 

Vi sejler igen i år efter faste mærker (se kort), hvilke og hvor mange runder besluttes på dagen - "skippermøde” i klubhuset kl. 18:00.

Der er fælles start kl.18:30 ved indsejlingsbøjerne til havnen - 1 trut og så afsted.

Aftenens bane kan findes på opslagstavlen i klubhuset fra kl. 18.00.

Vi håber at rigtig mange sejlere - nye som gamle (forskellige både) vil bakke op om dette hyggelige tiltag, og vi glæder os til at se jer alle på vandet om torsdag efter torsdag.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------O----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi har aftalt med Sundby Sejlforening, at vi kan deltage i deres klubsejladser, som de afholder på tirsdage.

På lige fod er sejlere fra Sundby Sejlforening også velkomne til at deltage i vores torsdagsmatcher.

I Sundby sejler de også efter faste mærker, og dagens banemærker kan findes på klubbens Facebook side sidst på eftermiddagen.

Her har de dog tre starter alt efter, hvor hurtig din båd er, se herunder.

  • Hurtige både starter 18:30
  • Meget hurtige både starter 18:35
  • Lynhurtige både starter 18:40

Med venlig hilsen

Kapsejladsudvalget

Kastrup Sejlklub