Velkommen til

Kastrup Sejlklub

Sejladsudvalget inviterer til Polyester Cup 2025.

Igen i år afholder Kastrup Sejlklub den traditionsrige Polyester Cup.

Se programmet her    Indbydelse PolyesterCup 2025.pdf


Tilmelding via Klub Modul senest d. 22. april.   

Tilmelding




Foråret er her nu.

Det summer af liv på vinterpladserne.

Dagene tiltager nu for alvor i længde og lyset og varmen vender hastigt  tilbage.

Aktivitetsudvalget har planlagt en række spændende tema aftener, som afslutning på vintersæsonen. 

Den 28. marts er der sangaften i klubhuset til kyndig musikledsagelse.

Sangaften i klubhuset

Den 24. april er der undervisning i sikker sejlads.

Sikker sejlads



Vores forskellige afdelinger

Ungdomsafdelingen giver den fortsat god gas flere dage om ugen.

Det er skønt og helt fantastisk, at der igen er kommet drive i afdelingen.

Der er også lavet flere investeringer bl.a. på baggrund af støtte fra flere fonde.

Hobie afdelingen og Sejlerskolen er også flittige på vandet.


Nyt havnereglement

Tårnby Kommune har i samarbejde med havnekontoret udarbejdet et nyt havnereglement, se kommunens hjemmeside.

Det er lagt op på vores hjemmeside under fanen Havnen - Kastrup Sejlklub.

Har man spørgsmål, eller er der noget, som man er usikker på, kan man henvende sig på havnekontoret, så man er sikker på, at man følger reglerne for at have båd på havnen, hvilket også gælder, hvis der skal arbejdes på båden på den ene eller anden måde.


Køb og salg

Hvis du ikke er klar over det, så har vi en fane her på hjemmesiden, hvor det er muligt at skrive, hvis der er nogle ting til båden, som man står og mangler.

Det kan også være ting til båden, som man ikke længere bruger eller har brug for, og derfor ønsker at sælge.

Man kan også give ting væk.

Skriv til klubben, hvis du ønsker at købe, sælge eller give noget væk, se mere her.


Tøj med vores stander

Vi håber stadig, at der er interesse for vores tøj med klubstander og navn - en oplagt julegaveide.

Forretningen kan ikke love at have alle modeller, farver og størrelser hjemme, hvorfor der kan være lidt leveringstid også i forhold til at få trykket på.

Der er opdateringer på bl.a farver, hvor der har sneget sig en støvet grøn ind i serien, når det gælder t-shirts.

Tag lige et tjek på hjemmesiden hos Ama'r Sport og se, om der ikke er noget, der kan friste.

Trykket er tidligere gjort mindre, hvorfor der i en periode var to størrelser at vælge imellem.

Om det stadig er tilfældet, må man forhøre sig om i butikke, hvis man er interesseret i den store stander.

Det vil glæde klubben, hvis medlemmerne støtter op om initiativet og kan være med til at promovere klubben, hvor man kommer frem.

Tøjet kan findes på butikkens hjemmeside eller via dette link.

Det er muligt at bestille det direkte via butikkens hjemmeside og få det sendt hjem eller afhente i butikken.

Hvis man er usikker på størrelsen, så kan man selvfølgelig køre ind til Ama'r Sport og få en snak om det herunder prøve. 

Nogle varer kan være udsolgt, men så bestiller butikken det hjem, og der er ikke krav om at købe det.


Delebåd

Delebådsordningen fortsætter også i 2025.

Vi mangler engagerede deltagere, der har lyst til at opbygge et fællesskab omkring og sejle klubbens delebåd - Kløveren, der er en Albin Ekspress. Se mere her.

Er du medlem af klubben og har duelighedsbevis, er du velkommen til at sende os en mail på ksdelebaaden@gmail.com.


Kontakt til bestyrelsen

Ved behov for at komme i kontakt med en fra bestyrelsen eller et udvalg opfordres medlemmerne til at skrive til klubbens mail - kastrupsejlklub@gmail.com eller møde op kl. 18.00 forud for et bestyrelsesmøde - dato for næste bestyrelsesmøde kan findes i kalenderen her på hjemmesiden, hvor man så er velkommen til at møde personligt op.

Det skulle også være muligt at støde ind i et eller flere bestyrelsesmedlemmer i klubhuset eller på havnen både i og uden for sæsonen. 


Sejler hilsen 

Bestyrelsen i Kastrup Sejlklub


PS. Se også under Hot News, hvor der er link til bl.a. seneste referat fra SAMKAS og link til idrætskurser i Region Hovedstaden, som vores medlemmer har adgang til.

God fornøjelse